Dansk Kennel Klubs Mentalbeskrivelse
Issa var lørdag d. 23. September til
mentalbeskrivelse. Det som en af de første RR's efter at det var lavet en ønskeprofil for racen. Issa blev testes i Læborg, sammen med 8 andre RRs.
Jeg havde inden denne test hørt mange "ting", også mange "grimme"
ting om denne "test". Blandt andet at nogle hunde blev så bange at de simpelthen SKED af angst. Nogle hunde så bange at man måtte afbryde testen, ja, og at nogle hunde blev så angste at ejerne måtte arbejde meget med dem efter testen.
Beskrivelsen er ikke en "bestået/ikke bestået" test....men en test hvor hver hund får en beskrivelse. Man har så lavet (som noget ganske nyt for RR's) en ønske profil hvor man har beskrevet hvordan man ønsker at hunden skal reagere, ja, og så ser man så på hvordan hunden ligger inden for det.
Testen består af en række "momenter". Mange forskellige. Nogle hvor hundene skal tage kontakt til nogle
mennesker, nogle hvor de kan blive forskrækket, og nogle hvor man ser hvor meget jagt og leg der er i dem.
(tryk på billedet)
I denne cirkel har jeg indtegnet hvorledes det ønskede profil for ridgebacken er (med gult) og hvorledes Issa reagerede (med blåt).
Her følger momenterne, og med blåt er så Issa's reaktioner:
Kontakt:
Mentalbeskrivelsen indleder med testmodellen kontaktvillighed. Føreren går med hunden i løs line gennem en flok passive mennesker og videre ud til en testleder, som også forholder sig helt passiv i den første del af momentet. Tager hunden ikke selvstændig kontakt, stimuleres den efterfølgende til at tage kontakt med testlederen.
Issa fulgte pænt med gennem "menneske massen" og tog så selvstændig kontakt til
testlederen.
Håndtering:
Næste testmodel er håndtering. Når hunden har fået lejlighed til at konstaterer, at testlederen er et venligt menneske, går testlederen en kort tur med hunden i line, hvorefter testlederen berører hunden. I praksis sker det ved at kontrollere hundens øretatovering - eller ved at konstaterer, at hunden ikke er tatoveret.
Issa fulgte gladelig med testlederen som da også hjertens gerne måtte kigge på hendes fine øre.
Leg:
Herefter indleder hundefører og testleder en leg, hvor der tre gange kastes en sæk eller en klud mellem
hundefører og testleder. Så kastes sækken ud til siden, hvor hunden har mulighed for at få fat i den. Legen gentages ter gange, og sidste gang forsøger testlederen at få en trækkeleg i gang med hunden.
Issa ville ikke lege og ville heller ikke hverken gribe i eller trække i kluden.
Jagt:
Hunden jagtlyst beskrives ved hjælp af en lidt mere kompliceret testmodel, hvor en kunstig "hare" i form af en hvid klud trække i zik-zak mellem et antal stålrør. Her beskrives både jagtens intensitet og selve byttefangsten. Momentet gennemføres altid to gange.
Issa startede og fuldførte i høj fart begge gange. Første gang tog hunde "haren" lidt tøvende, anden gang
målbevidst. Bemærkning: Jeg tror at grunden til at hun gjorde det var at hun havde prøvet Lure Coursing..som dette godt kunne minde lidt om,
om end det gik noget langsommere.
Aktivitet:
I dette moment beskrives hunden aktivitetsniveau, eller måske rettere hunden reaktion på uventet passivitet. Hundeføreren står absolut passiv i tre minutter med hunden i løs line i et terræn, der byder på forskellige aktivitetsmuligheder for hunden.
Issa gik stille og rolig rundt og snusede til en pind eller to. Ingen tildens til at blive "urolig" eller lign. men så nærmest ud som om hun tænkte at det da var lidt kedeligt at stå der, men
hvad, det skulle hun jo nok.
Visuel overraskelse:
I denne testmodel beskrive hunden reaktion på en pludselig overraskelse. Hund og fører går i rask tempo frem mod en skjult kedeldragt, der pludselig trækkes op, når hunden er fire meter foran. Hunden umiddelbare reaktion, der kan svinge fra direkte angreb til ukontrolleret flugt, beskrives sammen med eventuel trusseladfærd. Herefter holdes kedeldragten i ro, og man beskriver hunden evne og lyst til at undersøge, hvad der forskrækkede den. Til sidst beskrives eventuel tilbageværende skræk i hunden ved at iagttage hundens reaktioner, når den sammen med føreren går tre gange frem og tilbage forbi kedeldragten.
Da kedeldragten "sprang" op, reagerede Issa ved at stoppe op ved siden af mig (i skemaet står der "stoppe og dukker sig). Jeg skulle så snakkede hende hen og undersøge kedeldragten, hvilket tog lidt tid, men hun kom da
hun så at "moar" havde godkendt den. Der var ingen reaktion ved de tre "traveture" forbi bagefter - altså ingen tilbageværende skræk.
Akustisk overraskelse:
I næsten testmoment beskrives hundens reaktioner på en pludselig, skramlende lyd. Hund og fører går forbi en bølgeblikplade, og når hunden netop har passeret, falder en lang kæde ned over pladen med en lang, skramlende lyd. Først beskrives hundens umiddelbare reaktion, og derefter hundens evne og lyst til at undersøge årsagen til lyden. Også i dette moment beskrives eventuel tilbageværende skræk i hunden ved at lade hund og fører gå tre gange frem og tilbage forbi pladen.
Issa reagerede stort set som ved kedeldragten hun stoppede op (i skemaet står der "undvigemanøvre uden at vende sig bort") og stod så der ved siden af mig. Igen fik jeg hende snakket hen og "hilse" på pladen, selvom det tog sin tid. Heller ikke denne gang var der nogen tilbageværende skræk i hende ved de tre gåture.
Revirforsvar:
I næste testmoment beskrives hundens reaktion og eventuel trusselsadfærd over for to hvidklædte "spøgelser", der skiftevis bevæger sig stereotypt frem mod hund og fører, indtil de fire meget foran hunden standser, drejer sig og indtager en passiv positur. Nu tages linen af hunden og dens evne og lyst til at tage kontakt med spøgelserne
beskrives.
De "grimme" spøgelser var helt sikkert det Issa blev meget forskrækket for. Hun startede med at gø af dem...og da det ligesom ikke "hjalp" ja, så forsøgte hun meget kort at flygte (i
skemaet står der: "flygter i linens længde i momentets første tredjedel"). Da dette ikke hjalp (hun havde jo snor på) stillede hun sig ved siden af mig og gøede så af spøgelserne...mens hun logrede ! Hun står så der og forsøge at true spøgelserne (i
skemaet står der: "Mere end to eller vedvarende trusler i en del af forløbet"). Da spøgelserne kommer tæt på, stopper og vender sig, slippet jeg Issa. Hun løber ikke væk, men går heller ikke over til spøgelserne. Jeg går over til det første spøgelse, og hun følger med, bag ved mig. Så snart "masken" kommer af spøgelset og Issa ser det er et mennesker, ja, så vil hun gerne snakke ! Det samme gør sig gældende ved "spøgelse 2", Issa vil først snakke med det da det ingen maske har på.
Pludselig lyd
Mentalbeskrivelsen afsluttes med at beskrive hunden reaktion på en pludselig, skrap lyd i form af skud, først i aktivitet og dernæst, mens hunden står passiv i linen. Der skydes i alt fire gange.
Issa var totalt ligeglad ! (der står i skemaet: "Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol siden
uberørt")
KONKLUSION:
For det første synes jeg det var UTROLIG spændende at se hvordan 9 hunde, af samme race, reagerede på tingene. Hundene reagerede temmelig forskelligt, men dog alle "flot" synes jeg. Ikke en eneste hund blev så bange at man måtte afbryde. Ikke en forsøgte på noget tidspunkt at angribe, og jeg tror ikke at en eneste af dem vil være "påvirket" af det bagefter.
Jeg havde inden denne "test" gjort mig nogle tanke. Havde da også tænkt over hvordan Issa mon reagerede i de forskellige situationer, og jeg gættede stort set "rigtigt". Jeg regnede inden med at hun ikke ville blive specielt bange, og at hun helt sikkert vil være god til at "afreagerede" ja, og jeg var også ret sikker på at spøgelserne (under revirforsvar) ville være dem som hun nok ville reagerer mest på. Alt sammen fik jeg "ret i". Jeg havde dog måske også troet at hun ville have leget lidt mere med testlederen og mig, men nej, ikke lige den dag. Sidst men ikke mindst havde jeg regnet med at hun nok ville være så nysgerrig at hun selv var gået hen til "de farlige ting" bagefter, men det var hun ikke. Til gengæld fandt jeg ud af at hun nok er meget "mor-syg", og trygt overhold det med at kigge på sagerne til mig.
Jeg er helt sikkert glad for at vi tilmeldte os til denne test, og vil varmt anbefale andre at gøre det. Jeg tror den kan sige en del om hundene, men samtidig synes jeg dog også at det er meget "firkantet". Hvis man f.eks. kigger på et skema og ser at hunden f.eks. ved spøgelserne har et kryds i "kommer ikke frem" ja, så tror man nok at hunden ikke "turde".. men faktisk kan det også være mange andre ting. Hunden synes måske spøgelserne er kedelige. Hunden er måske ikke så glad for mennesker (men dog ikke bange, bare ikke så snakkesagelig) ja, eller hunden er måske opdraget til at man ikke bare går hen til folk...ja, der er jo mange muligheder, og jeg tror ikke man kan se så meget KUN ud fra skemaet
Her ses skemaet, klik på det for at så i korrekt størrelse.